Vågn op til en unik solopgang på Skamstrup møllebakke. Vi har fået 2 flotte sheltere bygget lige her hvor national cykel rute 4 og 7 krydser. Shelterne kan desuden nås med cykelsti fra fra Mørkøv st 4 km væk. Begge shelterne er forbeholdt cyklende og gående.
Pris er 30 kr per person for en overnatning, som helst betales via MobilePay på #105913. Har du ikke MobilePay så gør opmærksom på dette ved booking, så finder vi en løsning.
Medlemmer overnatter gratis, men bedes stadig booke, så vi har overblik over hvor meget shelterne bliver brugt. Bliv medlem her.
Kalender
Ser her om shelterne er ledige og send en booking forespørgsel på shelter@skamstrupmolle.dk eller sms 40148835.
Faciliteter
- Familieshelteret ligger op i skrænten med ekstra god udsigt, her er plads til 3-4 voksne eller lidt flere børn.
- Godthåbshelteret ligger på græsplænen nord for møllen og har plads til 6 voksne eller lidt flere børn. Dette shelter har et indbygget bord, som slås op ved at løfte de midterste gulvbrædder op i en rille i bagvæggen.
- Bålplads findes øst for møllen, hold det til mindre bål, og husk jeres stemmer kan høres let flere steder nede i landsbyen.
- Toilet findes i gavlen af møllehuset nede ved bommen, kode udleveres på sms efter betaling.
Efterlad det pænt og rent, det er frivillige i Skamstrup Møllelaug der står for rengøringen.
Ved toilettet findes desuden udendørs vandhane. - Legeplads findes ved at følge stien indover hestefolden bagom bålpladsen og dreje til højre ind i byen.
- Skamstrup bys fortællinger er 8 lydfortællinger der fortæller om Skamstrup og det liv der har formet landsbyen gennem tiden. Find de første 2 på møllebakken.
- Cykelreparationsstander findes ved møllehuset og har cykel pumpe og det mest almindelige cykelværktøj tilgængeligt.
- Opladningsstik til elcykler findes ved reparations standeren